Er du vores nye praktikant?

Gas9Gallery søger en studiepraktikant i foråret 2023 med interesse i galleripraksis; formidling, kuratering og registrering

Interesserer du dig for dansk og international samtidskunst? Og har du lyst til at prøve kræfter med galleriarbejde f.eks. udstillingspraksis, formidling og registrering? Så send os en motiveret ansøgning max 1. side samt CV til Nanna@gas9.dk

 

Gas9Gallery er et nyetableret galleri på Vesterbro i København, stiftet af gallerist og kunstrådgiver Christina Wilson i januar 2022. Gas9Gallery repræsenterer en række danske kunstnere, der arbejder med en bred vifte af kunstneriske udtryk og medier; fra maleri til installation samt performative værker. I foråret 2023 præsenterer vi udstillinger med billedkunstner Jens Settergren, Maria Wæhrens og Mikkel Ørsted. 

 

Vi søger en nysgerrig praktikant som:Til det har vi brug for en nysgerrig praktikant som:

 

  • har viden om og/eller interesse for samtidskunst, udstillingspraksis og formidling, gerne med digital registrering af værker
  • har erfaring med SoMe og gerne med billedbehandling, video m.m. 
  • er i færd med at uddanne sig inden for kunsthistorie, grafisk design eller anden lignende uddannelse
  • er selvstændig og har en solid ordenssans
  • vil hjælpe til med diverse ad hoc opgaver og er klar til at smøge ærmerne op
  • er fleksibel ift. varierende arbejdstider ved ferniseringer og udstillingsopbygning m.m.
  • er en engageret og imødekommende kollega

 

Som praktikant hos Gas9Gallery vil du primært yde faglig og praktisk assistance til galleriets direktør Nanna Saplana i forbindelse med udstillings- og arrangementsplanlægning samt hjælpe til med lager- og databaseopdatering. Udover de praktiske opgaver i dagligdagen, vil vi sammen aftale en række specifikke og selvstændige arbejdsopgaver i overensstemmelse med dine interesser og praktik-kontakt med Universitetet.

Vi kan tilbyde en praktikstilling i perioden januar - juni, 2023. Praktikstillingen tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

November 3, 2022